Undervisning og kurser

Vi tilbyder

 

Undervisning

Vi har forskellige ressourcer tilknyttet parken som tilbyder kvalificeret undervisning indenfor forskellige områder. Det drejer sig blandt andet om Annette Laue fra Lær med heste, Sabine Mialki der er uddannet westerntræner. Annette og Sabine varetager undervisningen i Come Learn samt individuelt aftalt undervisning, camps og forløb. Gitte Buchholdt fra Gittes Kuskeskole kommer i år og underviser i tømmerkørsel og kørsel med hest. Datoer på vej.

Come Learn er et introkursus i brug af parken. Her får du en grundig introduktion til parken og lærer hvordan du kan få en sikker, sjov og lærerig oplevelse med Mountain Trail. Du lærer forskellige greb og teknikker, samtidigt med at vi har fokus på tryghed og sikkerhed for både hest og rytter. Når man er tryg bliver det nemlig sjovt. Vi når rigtig mange øvelser – også fra ryggen. Kurset varer 2 timer og giver det bedste fundament for dig og din hest. Introkurset koster 300,- for medlemmer og 350,- for ikke medlemmer. Se planlagte datoer for Come Learn i kalenderen eller saml selv en flok og tag kontakt så finder vi en dato.

Individuelt aftalt undervisning er ligeledes en mulighed i Sønderjyllands Horse Park. Grupper eller enkeltpersoner er velkomne. Tag kontakt så finder vi ud af at strikke en god aftale sammen til jer. Er du træner eller instruktør er du velkommen til at kontakte os for en separat aftale. 

Der afholdes camps for både børn og voksne med Annette Laue i uge 32. Se datoer i kalenderen og læs meget mere i beskrivelsen i begivenhederne på Facebook,

Vi vil meget gerne lave forløb i parken. Tag kontakt hvis du har en ung hest, en hest med udfordringer eller måske selv har noget du gerne vil arbejde med over flere dage. Så aftaler vi med hinanden hvordan det kan lade sig gøre.

stævner

Vi holder hvert år flere stævner, både trænings- og hyggestævner samt nationale pointgivende stævner. 

I 2024 er der planlagt to stævner i Sønderjyllands Horse Park. Det første stævne afholdes af Mountain Trail Danmark den 22.-23. juni. Dette er et pointgivende nationalt stævne.

Det andet afholdes af Foreningen Sønderjyllands Horse Park og er den 19. oktober. Det er et halloween-hygge-stævne.

Læs mere om stævnerne i begivenhederne på Facebook efterhånden som vi kommer tættere på.

Disse hold oprettes når der er nok tilmeldinger

Børne/junior hold.

Tryg og sjov leg med heste i parken. Vi leger fra jorden og rider. Hjælper vores heste og hinanden. Finder gode måder at være sammen på.

4 x 1½ time.

Kom i byen med din unghest.

Udforsk verden sammen og få redskaber til at håndtere jeres udfordringer. Fra jorden og/eller i sadlen.

4 x 1½ time.

Få hjælp til at blive tryg med heste.

Sammen udforsker vi hvordan man kan blive tryg sammen med heste. Forstå egne reaktioner og hestens. Hvad skaber tryghed? Hvordan kan man hjælpe sig selv, hesten og hinanden?

4 x 1½ time.

Bliv tryg på tur i (måske) alle gangarter. Drømmer du om at ride ud i solnedgangen med en god følelse i maven? I parken har vi alle muligheder for at arbejde hen imod dette. Vi øver os i et sikkert miljø på at komme ud i verden. Har mulighed for at tage et skridt af gangen. Sammen.

4 x 1½ time.

 

Har du spørgsmål, ideer eller samlet en flok?

Så tøv ikke med at tage fat i os. Vi er muligheds-mennesker og brænder vildt og inderligt for at skabe udvikling hos heste og mennesker.

Skriv en mail til Sønderjyllands Horse Park: info@soenderjyllandshorsepark.dk, til Annette Laue på annette@laermedheste.dk eller til Sabine Mialki på sasao@gmx.de 

 

 

 

 

Adresse

Kruså, Danmark
(se kort her)

Ringe

(+45) 22332332